ET KNUS

Et knus varmer så dejligt! Det koster heldigvis ikke noget, (endnu!) men det gør organiseringen og administrationen i forbindelse med alle de fantastiske frivillige der bruger deres fritid på at køre med Ambulancen.

Det mobile fixerum er bemandet af fire frivillige, to sundhedsfaglige personer (uddannede læger eller sygeplejersker), en chauffør og en runner, der alle er trænet i at yde førstehjælp, hvis en stofbruger skulle få en overdosis. Det mobile fixerum er dog ikke udelukkende et sted, hvor man kan tage sit stof i fred under hygiejenske forhold - men i høj grad også et pusterum, hvor stofbrugeren bliver mødt af nærværende hjælpere, der har tid til en snak og lidt omsorg, hvis der er brug for det. Der har i alt været tilknyttet over 300 frivillige til det mobile fixerum.

FORENINGEN FIXERUM ER NEDLAGT

Københavns Kommune har overtaget begge vores fixelancer. Foreningens mission er derfor fuldført og vi har nedlagt os selv.

Vi takker alle der har støttet os Uden jeres støtte var det ikke lykkedes at få gang i Fixerum i Danmark. Uden jer var det ikke lykkedes at opstarte og drive to fixelancer uden offentlig støtte!